tirsdag den 26. februar 2008

Christoffers fødselsdag

I torsdags (d. 20.) havde Christoffer fødselsdag, og selvom det efterhånden er lang tid siden nu, skriver jeg alligevel om den. Jeg havde planlagt den dag siden december. Og det blev en succes, hurra!

Christoffer kom i skole, og i et frikvarter, hvor han sad oppe i klassen, ringede Sophus fra hans klasse til ham og sagde, at han havde mødt en lærer på gangen, der havde sagt, at Christoffer skulle gå ned til rektor øjeblikkeligt..
Christoffer har aldrig været ved rektor, så han blev vildt nervøs, gik hurtigt derned og stod dér med halen mellem benene. Sekretærerne stirrede ondt på ham og spurgte, hvem han var. Derefter sendte de ham ind til rektor. Rektor kiggede ondt på ham og sagde "Nåååh. Så du er Christoffer!". Christoffer panikkede og sagde "ja" med bange anelser.
Pludselig smilede rektor, og Christoffer fik en stor buket hvide blomster. Han var totalt i chok. Alle sekretærerne kom ind på kontoret, og lærerne, der havde været på lærerværelset, kom frem, pegede på kortet i buketten og alle råbte "åbn kortet, åbn kortet". Det gjorde han så, og indeni stod der kun "Du er vidunderlig". Ingen afsender. Han gættede, at det var mig, der havde sendt blomster, og så blev han vildt glad. På vejen op i klassen mødte han en pige fra parallel, der var vildt interesseret, og i klassen var alle pigerne helt vilde. I frikvarteret kom alle pigerne fra parallelklassen, som hende fra før gik i, og de flokkedes omkring ham, og da de senere gik fra ham, snakkede de stadig om episoden og blomsterne. Hihi.

Det er simpelthen så fantastisk, at det lykkedes. Jeg havde virkelig prøvet at skaffe informationer, uden at han opdagede det. Bildte ham eksempelvis ind en dag, da jeg skulle møde 10, at jeg gerne ville se hans skole (som om) og rundvise mig selv. Så tog jeg med ham i skole, og lige så snart han var gået til time, hoppede jeg ned på kontoret og snakkede med sekretærerne. Ringede også til blomsterhandleren og fik forklaret situationen og det præcise afleveringstidspunkt, så fik jeg arrangeret, at hans venner skulle fortælle ham, at han skulle gå på kontoret, jeg ringede til kontoret dagen før og huskede dem på det, og så fik jeg via en dårlig forklaring sørget for, at Christoffer havde sin mobil på sig (i tilfælde af at det gik galt med info fra venner). Jeg har været spændt i flere måneder, og nu er det overstået. Det var virkelig utroligt!
...Jeg glæder mig til min egen fødselsdag :)

1 kommentar:

SARAHH sagde ...

fuck, hvor er det lækkert lavet.
hvor er du bare super sød, ellie! aarrg.