05.04.08 PAAARTEY!

Christoffers og min 19-18års fødselsdagsfest var intet mindre end fantastisk. Festen begyndte kl. 23.30, der kom ca. 90 mennesker på den første time, og der var totalt gang i den ind til kl. 5, hvor festen officielt endte. Efter lidt oprydning sluttede den kl. 5.30. Føj, hvor var det et godt selskab! Alle ZOO-medarbejderne, der kom på ZOO i løbet af aftenen, blev der og gik amok, Lasse Rimmer og Carsten Eskelund hyggede sig også, og så var der ellers body tequilla på baren (mine højskoleveninder. Haha) fra kl. ca. 4. Det var dybt, dybt underholdende. Alle så ud til at have det fantastisk, jeg fik vildt gode gaver - men bedst var det at se dem, jeg ikke har set i 1000 år, og at der generelt kom så mange. Det var et stort, stort kompliment. Jeg er meget tilfreds og meget glad - også selvom jeg havde tømmermænd hele søndag. NU er jeg klar til at blive voksen ;)
Her er et par af Lindas stive-mands-billeder:
.
Julie og Nynne
Tvil og Ida
Alle - men primært Niels ;)
Chris og mig <3>

Alle. Hygge.
Chris og mig - nu igen.
Gabi og Christian
Miller, Nynne og Schønie
Nynne og Jacob

.

Tusind tak, alle. For en fantastisk aften!

Christoffers fødselsdag

I torsdags (d. 20.) havde Christoffer fødselsdag, og selvom det efterhånden er lang tid siden nu, skriver jeg alligevel om den. Jeg havde planlagt den dag siden december. Og det blev en succes, hurra!

Christoffer kom i skole, og i et frikvarter, hvor han sad oppe i klassen, ringede Sophus fra hans klasse til ham og sagde, at han havde mødt en lærer på gangen, der havde sagt, at Christoffer skulle gå ned til rektor øjeblikkeligt..
Christoffer har aldrig været ved rektor, så han blev vildt nervøs, gik hurtigt derned og stod dér med halen mellem benene. Sekretærerne stirrede ondt på ham og spurgte, hvem han var. Derefter sendte de ham ind til rektor. Rektor kiggede ondt på ham og sagde "Nåååh. Så du er Christoffer!". Christoffer panikkede og sagde "ja" med bange anelser.
Pludselig smilede rektor, og Christoffer fik en stor buket hvide blomster. Han var totalt i chok. Alle sekretærerne kom ind på kontoret, og lærerne, der havde været på lærerværelset, kom frem, pegede på kortet i buketten og alle råbte "åbn kortet, åbn kortet". Det gjorde han så, og indeni stod der kun "Du er vidunderlig". Ingen afsender. Han gættede, at det var mig, der havde sendt blomster, og så blev han vildt glad. På vejen op i klassen mødte han en pige fra parallel, der var vildt interesseret, og i klassen var alle pigerne helt vilde. I frikvarteret kom alle pigerne fra parallelklassen, som hende fra før gik i, og de flokkedes omkring ham, og da de senere gik fra ham, snakkede de stadig om episoden og blomsterne. Hihi.

Det er simpelthen så fantastisk, at det lykkedes. Jeg havde virkelig prøvet at skaffe informationer, uden at han opdagede det. Bildte ham eksempelvis ind en dag, da jeg skulle møde 10, at jeg gerne ville se hans skole (som om) og rundvise mig selv. Så tog jeg med ham i skole, og lige så snart han var gået til time, hoppede jeg ned på kontoret og snakkede med sekretærerne. Ringede også til blomsterhandleren og fik forklaret situationen og det præcise afleveringstidspunkt, så fik jeg arrangeret, at hans venner skulle fortælle ham, at han skulle gå på kontoret, jeg ringede til kontoret dagen før og huskede dem på det, og så fik jeg via en dårlig forklaring sørget for, at Christoffer havde sin mobil på sig (i tilfælde af at det gik galt med info fra venner). Jeg har været spændt i flere måneder, og nu er det overstået. Det var virkelig utroligt!
...Jeg glæder mig til min egen fødselsdag :)