fredag den 29. februar 2008

Overskud

Jeg har lige gjort det mest overskudsagtige..
...lavet perleplader :D

Oslo-båds-tur

YAY! Om 3 timer er jeg afsted til mega-paarteey med ZOO på Oslo-båden. Det blir for vildt :D

Wow

Christoffer får 12 i kemi årskarakter. Det er vanvittigt. Er nødt til at gifte mig med ham på stedet. Kan mærke, at han kan blive en god investering ;)

7 dage fri

De 21 dages mareridt er overstået :D
Nu har jeg kun ca. 60 dages konstant menstruation tilbage. hurra.. eller noget.
Men i så fald er det dejligt, at intet smerter eller giver hovedpine. Ser frem til 7 dages frihed..

tirsdag den 26. februar 2008

Noah og farverne

Jeg hentede Noah i vuggeren i dag. Det var simpelthen så hyggeligt.
Dagens tema har i dag været "farver". Jeg har lært ham alle de vigtigste farver på "hvilken farve har bilen?"-måden.
Han er vildt sej til det.
Da vi kommer ind i opgangen, løfter jeg ham, og han trykker på kontakten, så lyset tænder, hvorefter han siger "Hvilken farve lys?". "Lys har alle farver", svarer jeg. "Alle farver lys" gentager han. - se, dét er min lillebror!
Han er sgu kvik - især af en toårig at være. Han skal nok blive til noget stort :)

Stolthed

...Man bliver sgu så stolt, når man kommer hjem, sætter sig foran computeren med en matematikaflevering og så først rejser sig, når den er lavet.
3 timer tog det, og det blev grundigt. Elevtid var 5 timer. Blæret alligevel :)

Christoffers fødselsdag

I torsdags (d. 20.) havde Christoffer fødselsdag, og selvom det efterhånden er lang tid siden nu, skriver jeg alligevel om den. Jeg havde planlagt den dag siden december. Og det blev en succes, hurra!

Christoffer kom i skole, og i et frikvarter, hvor han sad oppe i klassen, ringede Sophus fra hans klasse til ham og sagde, at han havde mødt en lærer på gangen, der havde sagt, at Christoffer skulle gå ned til rektor øjeblikkeligt..
Christoffer har aldrig været ved rektor, så han blev vildt nervøs, gik hurtigt derned og stod dér med halen mellem benene. Sekretærerne stirrede ondt på ham og spurgte, hvem han var. Derefter sendte de ham ind til rektor. Rektor kiggede ondt på ham og sagde "Nåååh. Så du er Christoffer!". Christoffer panikkede og sagde "ja" med bange anelser.
Pludselig smilede rektor, og Christoffer fik en stor buket hvide blomster. Han var totalt i chok. Alle sekretærerne kom ind på kontoret, og lærerne, der havde været på lærerværelset, kom frem, pegede på kortet i buketten og alle råbte "åbn kortet, åbn kortet". Det gjorde han så, og indeni stod der kun "Du er vidunderlig". Ingen afsender. Han gættede, at det var mig, der havde sendt blomster, og så blev han vildt glad. På vejen op i klassen mødte han en pige fra parallel, der var vildt interesseret, og i klassen var alle pigerne helt vilde. I frikvarteret kom alle pigerne fra parallelklassen, som hende fra før gik i, og de flokkedes omkring ham, og da de senere gik fra ham, snakkede de stadig om episoden og blomsterne. Hihi.

Det er simpelthen så fantastisk, at det lykkedes. Jeg havde virkelig prøvet at skaffe informationer, uden at han opdagede det. Bildte ham eksempelvis ind en dag, da jeg skulle møde 10, at jeg gerne ville se hans skole (som om) og rundvise mig selv. Så tog jeg med ham i skole, og lige så snart han var gået til time, hoppede jeg ned på kontoret og snakkede med sekretærerne. Ringede også til blomsterhandleren og fik forklaret situationen og det præcise afleveringstidspunkt, så fik jeg arrangeret, at hans venner skulle fortælle ham, at han skulle gå på kontoret, jeg ringede til kontoret dagen før og huskede dem på det, og så fik jeg via en dårlig forklaring sørget for, at Christoffer havde sin mobil på sig (i tilfælde af at det gik galt med info fra venner). Jeg har været spændt i flere måneder, og nu er det overstået. Det var virkelig utroligt!
...Jeg glæder mig til min egen fødselsdag :)

Talegaver på tv

Jeg var i fjernsynet i går - sgu så om jeg var. Og folk så mig. Hehe.
Talegaver blev sendt på Zulu, som jeg ikke har, så jeg sad i min seng med min bærbare og så det hele på TV2 Sputnik. Hihi :)
Det var rigtig sjovt at se sig selv, og alle oplevelserne og minderne og spændingen kom bare tilbage, det var super rart. AH! Jeg vil igen!!
Føj, hvor jeg glæder mig til, at det kommer på DVD!

Fest alligevel!

Efter min lange, lange, lange klynkemail til Peter, har Christoffer og jeg alligevel fået lov at holde fest :D
Hurra, hurra, hurra!
Den kommer til at slutte tidligt, men så må vi jo så bare alle sammen tage i byen bagefter eller noget lignende, det er fint. Jeg er så glad! :D
Nu skal det hele bare arrangeres. Jubii!

søndag den 24. februar 2008

Julefrokost

Ih. På fredag skal jeg på julefrokostweekend med Comedy ZOO (dvs. inkl. Christoffer - han arbejder der osse) på Oslobåden. Jeg glæder mig simpelthen så meget. Fri bar og konstant fest i to dage - det kan jeg godt lige arbejde med. Det blir nizzle! =D

tirsdag den 19. februar 2008

TUUUUD

Christoffer og jeg må ikke holde fest på ZOO alligevel. Peter mener ikke, at vi er ansvarlige nok eller et eller andet ævl. Jeg er så ked af det, at jeg kunne brække mig. Nu får jeg ingen 18 års fødselsdag. Fuck det hele!

Avs

...Der står på pakken, at pillerne for nogle få kan give bivirkninger som kvalme, hovedpine, humørsvingninger og brystspændinger..
Jeg er heldig at have formået at få hele pakken. Det føles som om, der sidder nogen og konstant-banker på indersiden af mit hoved, mens mit humør går op og ned, jeg har morgenkvalme og bryster så hårde, at det føles, som om nogen har placeret en stenkugle i hver af dem. Jeg kan heller ikke ligge på maven, så smerter det helt sindssygt.

Jeg tror virkelig ikke, at de piller er sunde.. Men jeg giver dem lige et par måneder.

C's 12tal

CHRISTOFFER HAR FÅET 12 I STUDIERETNINGSPROJEKT!
Org, org, org. Det er det vildeste nogensinde! Jeg er så stolt af ham :D <3

Strik

Jeg har lært at strikke! Hurra, det er lykkedes mig. Det er helt fantastisk. :D
Jeg strikker hele tiden, kan ikke lade være. Siden Christoffers mor lærte mig det, har jeg konstant siddet med to pinde og en garnnøgle i hænderne - og nu har jeg allerede opbrugt al garnet. Åha. Det er skønt, jeg elsker det. Det er en totalt god afstressningsmetode! Jeg føler mig vildt moderlig

søndag den 17. februar 2008

Hver mand er sin egen..

Samfundet fødte mig
ind i et samfund
bestående af mig

Løkken

Jeg er lige kommet hjem fra Løkken, hvor jeg har været med Christoffer og hans familie. Det var simpelthen SÅ hyggeligt. Jeg har en utrolig rar "ah"-følelse af afslappethed og kærlighed indeni. Det så herligt at være på ferie, som noget kan være. Savner ham allerede. Det var skønt. Vi sov i et kvistkammer, han og jeg, og vi gik vildt mange ture. Det var især en ubeskrivelig Valentins dag. Ih! Jeg er så glad :)

Fyrtårn
Christoffers familie


Udsigt ;)
Christoffer. Han ser så sød ud. Haha :)Christoffer og mig i skygge - bemærk hjerte.
Løkken <3

mandag den 11. februar 2008

Pelsfri politik

IC Companys er begyndt at sælge pels igen. Det er decideret forfærdeligt. Derfor var Bjørni og jeg ude og demonstrere med Anima imod pelssalg ved Mateniques store modeshow i torsdags under modeugen. Det var mange hårde og kolde timer, men føj, det gik til en vigtig sag! Her er der billeder:







Han er min, han er min, nanana

Jeg var hos Gille i dag. Det var ufatteligt hyggeligt. Sådan hyggeligt på den dér "let it never end"-måde. :D
Vi lå og snakkede og nussede hår og fortalte hemmeligheder og alle sådan nogle tøseting, og det havde jeg virkelig brug for. Vi besluttede også, at vi skulle komme kærester, for vi ville fungere ekstremt godt i et parforhold. Det hele startede i et supermarkedsemne.. Skørt. Så sagde jeg, at jeg gad glædeligt rende i alle mulige supermarkeder og delikatesse/helse-butikker mm. for at få de bedste eller billigste kvalitetsfødevarer. Det gad hun ikke. Så besluttede vi, at vi skulle flytte sammen i en lejlighed på Østerbro, og så skulle jeg købe ind, og så lavede hun mad. - Så ku' Christoffer og Nikolaj være vores elskere. Haha. Åh, det lyder virkelig godt. Det skrev jeg så til Christoffer, og så endte det med, at han og Gille sms-diskuterede på min mobil, hvem af dem der skulle have mig. Det var ret plat men seriøst hyggeligt. Så skrev Christoffer det sødeste rime-digt til Gille om mig. Han vil hade mig for at sætte det til offentlig skue, men årg. Det er så sødt på den kære, lamme måde. Jeg blir så glad af at læse det :) <3

Hun er min, min egen skat
Tænker på hende dag og nat
Hun er min, det er hun bare
Du kan lyve men ingen narre
Hun er min, kan bedst li' mig
Vær du hendes kæreste - men ik' som jeg
Hun er min, ja om du vil
En livstid endnu og så lidt til
Bo I sammen, men gør mig ej ked
Hende og jeg er sammen - dét' kærlighed
Hun er min, min egen skat :)

Kinesisk ordsprog

Hvis du vil vide, hvor uundværlig du er, skal du bare stikke fingeren i et glas vand og se, hvor stort hullet er, når du tager den op igen...

torsdag den 7. februar 2008

Navne

Tænk, hvis man hed Jalousi.. Eller Astma. Eller Influenza.
Fuck, det ku være sjovt :D

Historie-modul

Lærer-Rasmus: Vi skal nu til at have et forløb om Vikingetiden, der strækker sig over et par hundrede år.
Ellie: Det var da et utroligt langt forløb....?
Lærer-Rasmus: Eeeej. Det var jo ikke sådan, haha øhm, at jeg mente det! =D

Glæde >< ulyksagelighed

Forleden dag da jeg sad i bussen, og der var to minutters kørsel til Nørreport, bad damen, der sad inderst, mig om at rykke mig, så hun kunne komme af ved Nørreport. Jeg sagde, at jeg selv skulle af dér, så vi behøvedes vel ikke at haste? Så snerrede hun "Jeg vil ud, NU!".. Og så fik jeg det helt dårligt og var ked af det i et stykke tid. Det føltes helt personligt.

I morges cyklede jeg halv-sovende mod Nørreport. Jeg holdt for rødt, og da det blev grønt, cyklede jeg fremad. Pludselig kom en tyk og bebrillet mand cyklende mod mig fra venstre side. Jeg nåede ikke at se ham, før han pludselig kørte forbi mig. Og så råbte han efter mig. Ikke på råbe-måden, nej, han decideret skreg. "AAAAAARG!".

Jeg stoppede mentalt op midt i krydset lettere forskrækket - hvorefter jeg knækkede sammen af grin.
Hvor er det dog trist med sådan nogle mennesker, der skal lade deres anger, vrede og ulyksagelighed gå ud over andre. Det bliver der jo ikke noget godt af? Så burde man holde vreden for sig selv i stedet for at sprede den. Folk bliver sgu syge, hvis man spreder sit lort på gaden. Det kender vi fra pesten..

Hvor er jeg dog egentlig glad for at være glad :)

onsdag den 6. februar 2008

Føtex-reklame-casting

Var til casting for en time siden.. Skulle spille deltager i den nye OL-diciplin: Føtex-pose-pakning.. Det var seriøst morsomt, men føj hvor jeg ikke håber, at jeg kommer med! Dagen passer ikke i mine planer overhovedet! Kommer jeg med, får jeg svar inden tirsdag...

tirsdag den 5. februar 2008

Casting

Jeg skal til casting på en Føtex-reklame i morgen. Seriøst, hvor ville jeg blive til grin i det danske land, hvis jeg kom med.. Det kunne virkelig være sjovt! :D

mandag den 4. februar 2008

Netavis

...Stem mig på www.oegnetavis.dk
Du skal oprette en bruger (hvilket tager et halvt sekund) og stemme på min artikel, som hedder
"Ørestad i mit hjerte". Jeg synes virkelig, at jeg har fortjent de 1000 kr., der er i præmie...!

søndag den 3. februar 2008

Opfostret lykke

Der er det dér ordsprog, eller hvad man nu kalder det, der siger, at man skal leve hver dag, som var det den sidste. Det vil sige, at man skal leve hver dag lykkeligt.
Jeg kunne godt tænke mig at være sådan én, der kun havde lykkelige dage - lige som i går. Tænk, hvis jeg var sådan én, der havde overskud til at nyde og sanse alting uden at blive stresset over det næste, jeg skulle nå. Hvis jeg bare kunne acceptere tingenes gang og ikke prøve at nå alt muligt, der alligevel ikke kan nås. Og dog. Hvis der ringede én nu og spurgte, om jeg ville rejse til Sydafrika om en time, havde jeg sgu nok med rimelig stor sandsynlighed sagt ja tak.
Men i så fald.. Jeg vil seriøst arbejde mig frem til at blive sådan én med overskud. Jeg er på vej, kan jeg mærke. Det går fremad !

Christoffer

Jeg er simpelthen så vild med ham!

Lona

Min nye samfundsfagslærer hedder Lona..
...Undskyld, men hvem kalder sit barn for Lona?

Davids bar mitzwa

Org, det var den bedste dag i går! Ih, hvor var det fantastisk. Jeg udbryder lykkens suk, altså :D
David var SÅ dygtig i synagogen, og festen om aftenen var helt utrolig. Dem, jeg havde været super nervøs over at skulle tale med, kom hen til mig, og dem, jeg sad ved siden af, og som er yngre end mig og på ingen måde er mine "venne-typer", dem snakkede jeg super godt med. Og Fars, Miras og min optræden gik helt forrygende, og alle blev ved at rose os bagefter. Da det blev helt sent gik jeg helt amok og dansede med Mira i flere timer, til vi var helt røde i hovederne. Og hele familien dansede kædedans og løftede David op på en stol og hyldede ham. Det var hyggeligt :D
...Og ved to-tiden kom Christoffer og hentede mig, og vi gik sammen hjem til ham. Org.
Det var dem bedste aften - føj, den var fantastisk!
Det er længe siden, jeg har været så glad, og alt er klappet perfekt. Ih, det havde jeg brug for!

fredag den 1. februar 2008

God bedring

Jeg har fået det bedre - rigtig meget bedre. - Ville bare lige nævne det, hvis nogen var interesserede..

Løg

Jeg har lige opdaget, hvor nice ordet "løg" egentlig er. Det ligger godt i munden.. Mm.. Løg...