fredag den 31. august 2007

Pause!

Sidder her ved computeren på gym og lærer at skrive ligninger i word. Men det kræver jo så, at man kan lave ligninger. ...Hvilket jeg godt kan - bare ikke nu. Fuck, hvor er jeg træt...!
Arg!
Kender du det, at man har en masse planer for en dag, men man kan sgu ikke lige få dem til at hænge sammen? Jeg har lavet en foreløbig plan, som går ud på noget i stil med at have fri fra skole kl. 2, tage hjem og gå i bad og tage på arbejde til kl. 9. Mens jeg er på Zoo, skal jeg på et tidspunkt ha' festtøj + make up på (uden at det bliver for akavet at stå i garderobe med guldglimmer i hele krydderen), og så skal jeg på en mærkelig facon komme af med alle mine ting (som jeg ikke har en taske til?), og så skal jeg til introfest på skolen. Planer derefter afhænger meget af promille...!
Puha jeg er træt. Skulle passe Noah i går, mens mor var til middag og Steen var på kursus. Far havde fødselsdag, så vi fik det koordineret til, at han og Mira kom forbi og spiste med mig, mens jeg lagde Noah i seng. De tog osse Nellie (hundemissen) med :) Det var super hyggeligt. Så sad vi sammen inde i mors soveværelse og græd af grin over mig som tumling på videokamera-DVD. Haha. Så tog de hjem, og jeg skulle vente, til mor kom tilbage. Der gik meget lang tid, og jeg blev træt. Mor ringede, og jeg sagde, at hun bare skulle liste ind og vække mig, når hun kom hjem. Jeg faldt i søvn. Vågnede af en besked fra Christoffer kl. 12, hvor han sagde godnat, og så gik jeg ind til mor og skældte hende ud over, at hun ikke havde vækket mig, da hun kom hjem..
Så gik (GIK) jeg hjem til far... Puha jeg var træt her til morges..
Men i aften er der paaarty on! :D

tirsdag den 28. august 2007

En arbejdsdag i August

Så er jeg på arbejde.. Det har jeg sådan set været siden kl 14.30 her til eftermiddag. Og nu er kl. 17.23, og jeg skal være her til kl. 21.00.. Hmm.. Min vagt starter egentlig kl. 17.00, men jeg fik tidligt fri, og jeg ved egentlig ikke, hva jeg ellers skulle lave. Skulle alternativt cykle hjem og lægge min taske eller noget andet dumt - men det kræver at jeg cykler.. Og det gør jeg altså ikke bare sådan, fordi jeg ikke har noget at lave. NEJ!
Så nu sidder jeg her og har været færdig med arbejde i en time eller sådan. Og så skal jeg ellers stene her til kl. 19.00, hvor jeg skal tage imod folks jakker i en time i garderoben.. Og så skal jeg vente yderligere en time og så har jeg fri efter at have samlet et par glas sammen.

Jeg stener. Keder mig. Det her er rent tidsfordriv. Hmm..
Jeg er dum. Uintelligent. Jeg skar mig hamrende dybt i fingeren, mens jeg skar citroner. Dårlig kombination og pænt ulækkert et eller andet sted med blod over det hele. Jeg er ikke så smart..

Clara sagde, at hun synes, jeg er lækker i dag. Det gjorde mig glad. Rigtig glad. Og så er det i princippet ligemeget, hvad alle andre synes, for jeg er glad. Og så har jeg spist sneakers - og sneakers gør mig tyk men glad.

Jeg har ét modul i morgen - mediefag. Møder 10 og har fri 12. Dét er nice. Jeg glæder mig til det. Bagefter skal jeg måske lege med Sarah? Det håber jeg. Hun ville gerne lege med mig, hvis hun ikke havde ondt i benet i hvert fald. Ellers leger jeg bare med Mari..
Jeg bør gå ud i containeren med det glas, der står inde i baren og venter på mig.. Men jeg gider ikke.
Jeg glæder mig til introfesten på fredag, dér skal jeg være fuld. Igen. Og det er min fars fødselsdag den dag. Og jeg skal osse arbejde. Igen.

Christoffer og jeg var ude at gå tur i går. Det var hyggeligt. Stille og roligt. Jeg havde brug for luft, og han fik fri herfra kl. 21. Så vi gik tur. Til det blev sent. Han er rigtig rar.
Man skal jo lære sine kollegaer at kende, og jeg er ret spontan med idéer - især idéer til sådan noget med at lære folk at kende, som jeg synes er rare.

Det gør ondt i min finger.


Jeg går ud med det glas nu...

søndag den 26. august 2007

Søren er taget hjem

Tak for dejlig weekend...!

En nat af spas

Hvor var FBIs firmafest dog fantastisk! Åh, jeg ved det er meget for sent at skrive, men er du gal, hvor var det fedt :D
Det var søndag d. 19/8.. Og stort set alle fra FBI og ZOO var der + komikere og omkring 80 gæster. Føj, der var gang i den. Og da jeg så sad i metroen om mandagen efter 2½ times søvn og stadig var lidt småfuld, var der da alligevel ikke andet end glæde rumsterende i maven. Sad og fnes og hvinede af grin i takt med, at minder fra dagen før lige så stille blev skabt i hovedet på mig.

- Jeg erindrer, at Michael P (gammel ejer af ZOO) kom hen til mig og skreg "Vi skal bruge dine bryster til tequilla-shots. Jeg henter dig om 4 min!".. Så husker jeg ikke mere.

- Jeg vågnede op ved siden af en bamsekat, og det første jeg tænkte var "Hvad er dét? Og hvor har den været henne?". Fandt senere ud af, at det var én jeg havde stjålet fra Dani (tidligere ejer af ZOO). Haha

- Har senere fået at vide, at jeg har råsnavet med en havenisse. Ja, en havenisse. Jeg husker det heller ikke rigtig selv?

- Så husker jeg Christoffer

- Så var Emil, Gøfle, Bob og hans ven der også.. Det var super, super hyggeligt. Jeg var så glad, altså.

Og selvom den mandag bød på fire moduler: naturfag, historie, engelsk og idræt, så var det stadig én af de bedste dage jeg husker. Og hvor var jeg dog alligevel glad på skolefotoet ;)

torsdag den 23. august 2007

Jeg savner Sarah!

Jeg vil se dig igen!

We're better together

Jack Johnson "Better together"
There is no combination of words I could put on the back of a postcard
No song that I could sing but I could try for your heart
And our dreams - and they are made out of real things
Like a shoebox of photographs with sepia-toned loving
Love is the answer at least for most of the questions in my heart
Why are we here? And where do we go? And how come it's so hard?
It's not always easy and sometimes life can be decieving
I'll tell you one thing, it's always better when we're together

It's always better when we're together
We'll look at the stars when we're together
It's always better when we're together
Oh, it's always better when we're together

I belive in memories they look so pretty when I sleep
And when I wake up you look so pretty sleeping next to me
But there is not enough time
And there is no song I could sing
And there is no combination of words I could say
But I will still tell you one thing
We're better together!


Søren kommer hjem til mig om ca. 40 timer <3

mandag den 20. august 2007

Den rigtige mand

Han tager mig i hånden,
og vi ser ind i rammen på livets spejl.
Ham og mig - du og jeg.
Han ser mig i øjnene gennem det blanke glas,
men alt jeg kan se er dit dejlige ansigt.
Dit smil på en anden mands mund
Gid du kom frem fra inde i mig,
tog min hånd og hjalp mig på vej,
så jeg ikke skulle stå her og se på en mand
som burde være dig.
Åh du kæreste du - i et andet jegs krop.

tirsdag den 14. august 2007

Jeg elsker denne her Örenlyd-sang

Hey du, prøv at se på dig selv, kan du se, hvad der mangler?
Hey du, prøv at se på dig selv i et spejl - prøv at find' fem fejl!

Nummer et er det første som han ser
Det er skrevet med kridt på et lille stykke krøllet papir
Han samler det op, fordi det er smidt
Og så ser han fejl nummer et
Der skriver hun, at han brændte alt for lidt.

Fejl nummer to får han øje på ved en fejl
Risset ind i en kant på et sofabord med en negl
Han sidder på knæ og binder en sko
Og så ser han fejl nummer to
Der skriver hun, at han aldrig helt forstod.

Fejl nummer tre har hun skrevet i loftet med pink
Et ironisk citat fra et hemmeligt brev han fik sendt
Det, han troede, var glemt, har hun skrevet af
Det er så bittert at han næsten kan smage fejl nummer tre
At han altid så tilbage.

Fejl nummer fire kan han se, hun har skrevet i hast
Det sidder bag på hans ur, han kan se, hun har tapet det fast
Det er skrevet med blæk og slettet af sved
Det er umuligt at læse det sidste, der står, men han ved
At fejl nummer fire var mangel på tid.

Og fejl nummer fem lå i hans seng
Fejl nummer fem er at ligge i mørket
Og håbe på, at hun kommer hjem - igen

Og hun sagde:
Hey du, prøv at se på dig selv, kan du se, hvad der mangler?
Hey du, prøv at se på dig selv i et spejl, prøv at find' fem fejl!

Fluen

Jeg sad og skrev og søgte svar
på de problemer jeg nu har.
Da kom en flue til mit bord
og slog sig ned blandt mine ord
og tænkte på en fluemage...
og på en oversukret kage...
og på en solplet på en væg...
og på om lidt at lægge æg.
Dér sad den i min fine skønskrift
og tænkte på sin sult og kønsdrift.
---
Jeg ramte fluen med et smæk,
og nu er dens problemer væk!
.
- Piet Heins gruk om løsningsproblemer

Det er naivt

Det er naivt
at tro, at dette liv
kan leves,
hvis man ikke er naiv...
- Piet Hein

Stjernekigger

Hugget fra Örenlyds sang "Stjernekigger"
Du er et frø - hvordan skal jeg så dig?
Du er så fjern - jeg kan ikke forstå dig.
Du er som frugter i træernes kroner,
en bræmme af is i de varmeste zoner.

Du er en dråbe - hvordan skal jeg holde dig?
Du er som ringe i vandet der breder sig.
For du og jeg er én - du er én - vi skal være én

Du er her, men du er ikke tæt nok på!
Du er her, men jeg kan ikke høre hvad du siger,
og jeg kan ikke tvinge stjernerne.
Jeg kan ikke blive ved med at sidde blandt sirenerne
for at synge dig hertil.
Jeg er en stjernekigger.
Sidder her og kigger på...
<3

mandag den 13. august 2007

Gymnasie-tøs




Så er jeg startet på Ørestad gymnasium..
Folk de er SÅ rare, jeg holder allerede vildt meget af dem! Vi har leget børnehave-lege hele dagen og hoppet rundt og løbet op og ned ad trapper. Har løbet så meget op og ned ad trapper, at jeg fik syre i benene til sidst, og de begyndte at ryste.. Fuck mand! De rystede så meget, at det lignede, jeg dansede..
...Hvilket minder mig om, at vi skal danse i morgen i idræt.. Føj!

Anyways.. Vi drak øl på plænen foran skolen alle sammen, da vi havde fået fri. Det var skønt. Det er osse næsten mere end et døgn siden, jeg sidst fik en øl ;)
Det er umiddelbart ganske forudsigeligt og billeddannende fra min side, at jeg starter skolen op med at være hamrende beruset. Hahaha. Åha, det skal nok blive godt.

Jeg glæder mig til i morgen, for dér starter alle 2. - og 3. g'erne.. Der blir totalt forvirring, når 800 elever træder ind og skal have timer på en helt ny skole, de slet ikke kender til... ...det blir skønt :D

Og jeg skal se Mari i morgen, åh Mari som jeg holder så meget af.

...Søren kommer hjem til mig d. 25... Jubii! Dér har jeg fået hund, by the way. Det blir spændende..

Jeg har krampe i maven...

søndag den 12. august 2007

Savn...

Jeg savner Gøfle og Emil...
Jeg savner dem rigtig, rigtig meget...
Glæder mig til at se dem søndag!

Hundemis

Så.. Så fik min søster sin vilje alligevel. Vi skal have en hund hjemme hos far om to uger.. En lille labrador-tæve..
Eller.. Det vil sige, at de skal have en hund - min far og søster. Jeg fralægger mig alt ansvar. Jeg gider ikke skulle tidligt hjem for at gå tur med den og sådan, det er ikke min afdeling.. Jeg vil godt kæle med den, men jeg skal ha' en krog på døren, for der skal ikke tisses i min seng af fremmede dyr, det er helt sikkert..
Det skal sgu nok blive meget hyggeligt, med sådan en Hunni..

Nu er vi gået i gang med at finde et navn til den. Fars og mit yndlingsnavn er ind til videre "Møghund". Tænk at gå på gaden med den og glædeligt skrige "kom så, Møghund, kom så :)"!

Den hedder oprindeligt "Cicasi", men det synes vi ikke er så pænt.. Jeg overvejer "Bella", "Smukke" og "Flotte".. Jeg synes osse "Neger" er meget sjovt.. Eller "Afroditte", fordi den er sort, men det bli'r vist for langt.. Man kunne osse kalde den navnet på en kendt og fantastisk sort kvinde.. Kan bare ikke komme på noget..
Anyways.. Mira vil have den til at hedde "Cookie", men det er simpelthen for lamt. Så langt hellere "Hundemis"...

fredag den 10. august 2007

Endnu en sommer er forbi...


Tænk sig, at sommerferien snart er slut, og hvor meget har man dog ikke nået, mens man samtidig ikke har foretaget sig noget som helst. ...Og dog. Har været hjemme sammenlagt ca. en uge, har tilbragt mere end en måned med at ligge i telt på diverse festivaller, har haft en sommerkæreste, har fået et job, været ekstremt beruset og har virkelig mødt ualmindeligt mange dejlige mennesker. Jeg tog en test i et gaffablad i går med, hvor meget man har fået ud af sommeren. Man skulle afkrydse dem, man kunne kende sig selv ved og derefter læse resultatet..


I min sommerferie...
  • Blev jeg brun uden solarium (muligvis pga. tømmermænd)
  • Havde jeg en ferieflirt
  • Sov jeg til middag i solen
  • Fik jeg en hudafskrabning på knæet
  • Drak jeg lunkne øl i solen
  • Var jeg på camping
  • Var jeg på festival og gav den så meget gas, at jeg var syg i flere dage efter
  • Var jeg på mere end én festival
  • Var jeg på stranden
  • Ødelagde jeg et barns sandslot
  • Var jeg på flere byture end jeg umiddelbart kan huske
  • Åbnede jeg ikke én eneste skolebog
  • Lavede jeg mad over bål
  • Sov jeg under åben himmel (telt gælder ikke!)
  • Havde jeg sex i det fri (telt gælder!)
  • Blev jeg stukket af en bi eller en hveps
  • Blev jeg solskoldet
  • Drak jeg en drink, som jeg aldrig før havde smagt
  • Så jeg Wimbledon og/eller Tour de France i TV
  • Var jeg væk fra min famikie i mindst én uge
  • Fik jeg over 10 myggestik
  • Kørte jeg på styret af en cykel (eller kørte med en på styret... det var om ikke andet ved at gå galt)
  • Var jeg på hyggepicnic med skovturstæppe og det hele
  • Vågnede jeg med dundrende tømmermænd som hurtigt blev klaret med alkohol til morgenmad
  • Var jeg så stiv, mens solen var oppe (eller evt. stået op igen), at jeg brækkede mig i strålende solskin
  • Skvattede jeg i mine klipklappere (og skrabede tæerne mod asfalten. AV!)
  • Købte jeg en Absolute Greatest Summerhits (det er i hvert fald tæt på)
  • Spiste jeg grillmad mindst fire dage på en uge

Samlet resultat: "Du elsker sommer og alt, hvad der hører med: Varm om dagen, hot om natten og dårlig om morgenen. Man kan selvfølgelig godt give den endnu mere sommerferie-gas, men så er man muligvis også nødt til at gå i hi om vinteren"..

Jeg synes selv, jeg har klaret det meget fint!

torsdag den 9. august 2007

Visdom

Visdom er evnen til at forstå en livsindstilling, som ikke kunne være ens egen...

Fiskeperspektiv

Jeg ser en guldfisk
med sorg i sinde
og tænker, ak
den er lukket inde.
Den kigger på mig
fra bag sin rude
og tænker, ak
han er lukket ude
- Piet Hein

Om de få som finder hinanden

Af de udvalgte få
er de færreste frelst
og de fleste forskrevet
til Fanden.
For hvemsomhelst passer
til hvemsomhelst,
men få passer kun
til hinanden
- Piet Hein

Lykke

Lad os sammen gøre lykke til noget langt større end den, man har om halsen...

Jeg savner Søren


Jeg savner Søren.
Jeg savner ham rigtig, rigtig meget.

Jeg forstår ikke, hvorfor det skal være så forbandet besværligt at have et forhold, hvor man bor så langt fra hinanden. Hvorfor vælger nogen osse at bo i Rask Mølle? Af alle steder, Rask Mølle?

Søren kom hjem til mig. Nu. Hold om mig. Lige som du plejede at gøre! Hvor er det ærgeligt, det ikke kan vare ved...


Du er min lille krokodille
Du er en dukke fyldt med pladevat
Du er en hund, der ik' ka' gø
En kærlighed der ik' vil dø
Bliv hos mig bare en enkelt nat
Vi skal være to om at elske <3

Om at gøre gavn

At våge ved månen
og sove ved solen
gør hverken ære eller gavn

At have nok i sig selv




Vi spilder vores liv,

hvis vi venter på at blive fuldkomne,

førend vi vil elske os selv.

Vi er allerede fuldkomne

lige her og nu.