onsdag den 30. januar 2008

Pandekageløb

...Er jeg den eneste, der bliver lidt frustreret over at se i fjernsynet, at der er nogen, der synes, det er sjovt at løbe OL-style fra Skagen til Rådhuspladsen med en pandekage. En fandens PANDEKAGE!
Dem dér med så meget tid, at de kan finde på sådan en ualmindelig underlig idé OG føre den ud i livet, de må meget gerne dele lidt ud af deres overskud! Jeg kunne godt bruge lidt af det, tak.
Fuck, det er dumt... Ej, men for pokker da...

Humørsvingninger

Jeg er virkelig forvirret i øjeblikket. Har det ikke så godt. Har humørsvingninger. Er sur og snerrende det ene øjeblik og overgearet det næste. Det er ikke til at holde sig selv ud. -Men man synes jo alligevel selv, at det er bundretfærdigt, at man skifter humør..
Ved ikke, hvad jeg skal gøre. Vil bare gerne holdes lidt om..

tirsdag den 29. januar 2008

1.Jader

Føj, jeg elsker min klasse. Må lige sætte seneste yndlings-kommentarer op:

1. Vi sidder i dansk og snakker om sagaer, da Stine afbryder: "Guuud Birgitte! Har du selv strikket den sweater?"

2. Historie. Vi ser på et kort over København, da Bjørn i iver siger "Se! Christianshavn ER en del af Danmark!". Lærer-Rasmus forklarer videre.. "Og det er så voldene". Gabriella: "Holland? Hvor er Holland?".

3. Vi hygger efter skole og taler om mærkelige ting. Ida: "Jeg kunne simpelthen så godt tænke mig at cykle hele vejen hjem.. Bare sådan uden benene. Forstår I?".

Mig, mig, mig.

Jeg er inde i en ekstrem dårlig periode, kan jeg mærke. Jeg ved ikke, om jeg er præmenstruel, eller hvad det er - men jeg har det virkelig ikke godt. Nu skriver jeg noget, og det er ikke for, at nogen skal få det dårligt eller føle sympati for mig eller noget som helst. Må bare lige ud med det uden rettelser. Jeg har en klump i halsen og er ved at græde hele tiden, det er virkelig forfærdeligt, og jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Jeg er bare blevet virkelig professionel til at svine mig selv til og fortælle mig selv, at de pæne ting, folk siger, kun er til, fordi folk har ondt af mig. Det er dybt frustrerende, at den eneste, der rent faktisk kan få mig til at føle mig pæn og god igen, er mig selv - og at jeg samtidig er den bedste til at få mig helt ned og ligge. Jeg ligger så langt nede i et hul i øjeblikket, at jeg ikke engang kan trampe på mig selv mere - for hullet er så dybt, at jeg kan ikke nå mig selv med foden.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at få det væk. Jeg vil bare gerne holdes om og føle mig elsket helt ind i hjertet. Jeg vil gerne vide med mig selv, at jeg er smuk, og hvis jeg ikke er det, vil jeg minimum bare gerne være ligeglad. Tænk, hvis man kunne være fuldkommen helt og aldeles ligeglad og bare være stolt over, at man er den, man er. Gid jeg havde det overskud.
Jeg føler mig lidt som hende den kloge veninde, som man godt gider være sammen med, fordi hun laver alting for én i gruppearbejdet.. Men som man ikke tager i byen med, fordi hun bare ikke er "den type".
ARG. Jeg har for mange tanker. Om mig selv især. Mig, mig, mig. Hvis du har læst så langt som til nu, så håber jeg, at du stadig holder af mig. Tak.

Alt hvad jeg ville var at leve

Alt, hvad hun ville, var at leve bare en enkelt gang
Drømme uden at vågne op igen
Og nogen synes måske, det var lidt synd
Og andre skreg af grin
Langt de fleste lod som ingenting
Tv2

Jeg var så ked af det i går.. Jeg var så grim i går.. Fuck, jeg var ked af det...

søndag den 27. januar 2008

Duft

...Min pude dufter af Christoffer. Hæhæ :P

Ørestad i mit hjerte

Bjørn smiler til mig, Nynne tager min hånd, og vi skubber Christian ind i midten af cirklen, hvor han danser helt vildt, mens vi alle sammen hujer og klapper. Jeg ser rundt på alle mine nye venner, som jeg aldrig vil undvære og som jeg vil give alt for. Christian går ud fra midten og skubber mig derind. Mens jeg danser som en gal fuldstændig uorienteret og ligeglad med, om min dans er værdig til, at jeg nu står i centrum, tænker jeg på min første skoledag på gymnasiet. Jeg husker al den forvirring, syre i benene fra motionstrapperne og de mange nye ansigter, nervøse, spændte og glade. Jeg smiler ved tanken om alle de åndssvage børnelege, der skulle ryste os i klassen bedre sammen – hvilket de rent faktisk formåede. Trods den manglende introtur har vi alligevel det mest utrolige sammenhold i 1.J. – et sammenhold jeg ikke kan og ikke tror på, at jeg nogensinde vil kunne erstatte.
Ida går ind i midten af cirklen og trykker den af, som jeg aldrig har set det før. Jeg går amok, hviner, smider hænderne i vejret og smiler så stort, at jeg får helt ondt i kæberne, mens jeg ser rundt på alle de mange forskellige mennesker, der danser omkring mig. Min puls dunker, og mine højhælede stiletsko har nærmest opløst mine fødder – sådan føles det i hvert fald, men jeg er ligeglad – det er i dette sekund, at jeg rigtigt lever. Jeg glemmer alt om den matematikopgave, jeg har brugt størstedelen af aftenen på – den er ligegyldig netop i dette øjeblik. Én livsvigtig ting har jeg trods min langt større passion for samfundsfag og psykologi lært af matematik – som i en ligning skal der være lige på hver side af lighedstegnet. Er der for meget på den ene side, må man trække fra, så der bliver det samme som på den anden. Det vigtigste er at have det godt, og det er det, jeg har lige nu – langt mere end noget andet. Jeg lever, som jeg aldrig har levet før – jeg er ny og fuldstændig. Jeg er blandt mennesker, der hygger om mig og respekterer mig. Jeg gør, hvad jeg vil og har lyst til. Hvis jeg ikke vil ryge, så lader jeg være. Hvis jeg ikke har lyst til at drikke, så er der ingen, der tvinger mig. Hvis jeg vil danse frækt, ja, så gør jeg det – og det er der plads til. Jeg er så glad.
Maria og Lule tager mig i hænderne, og sammen med alle de andre firehundrede mennesker skråler vi med på det nye nummer, DJ’en sætter på: "WE ARE YOUR FRIENDS, YOU WILL NEVER BE ALONE AGAIN!".
Jeg er så hjerteligt lykkelig over at gå på et gymnasium, hvor jeg kan få lov til at være mig – præcis som jeg er.

onsdag den 23. januar 2008

Stress

Jeg gik ned med stress her i weekenden.. Besluttede at holde afslapnings-fridag fredag - og så lå jeg fandme torsdag aften og planlagde, hvordan jeg skulle slappe af.. SÅ blev der sagt stop! Tog en test i et dameblad, der viste, om jeg var i stress-farezonen. Kunne man svare "ja" til 5/20 udsagn, var man i det røde felt. Jeg svarede "ja" til 13/20... Stoooop!
Nu må det hele gå meget mere stille og roligt. Har besluttet mig for at prioritere det vigtigste og dét, jeg helst vil, først. Man kan ikke være flere steder på én gang - det er jeg ved at forstå. Så nu er der afslapning på programmet...

tirsdag den 15. januar 2008

Magasin

Gillan og jeg var i Magasin i dag, fordi jeg skulle finde en bh i min nye umulige bh-størrelse. Gillan kan hele Magasins lingeriafdeling udenad, så hun var optimal at tage på shopping med. Hun gik bare fornøjeligt rundt, snakkede med damerne i afdelingen og fandt bh'er til mig, som jeg på ingen måde selv havde gættet mig til var i min størrelse. Fascinerende..
Så gik vi i prøverum, og hun rettede og gjorde ved. Jeg fandt en god bh, og så udnyttede hun mig til sin matematikaflevering. Så sad vi to inde i Magasins prøverum, jeg i bh og hun med hele favnen fuld af bøger og udregnede. Det var super hyggeligt :)
Vi skal ses snart igen, Gillan og jeg.. Jeg kan mærke, at jeg er inde i en periode..

Reunion

Jeg sad i dansktimen i dag, da jeg kom til at tænke frem i tiden - og pludselig så jeg hele klassen som 30årige for mig. Ih, hvor var det dog dybt, dybt underholdende :D
Jeg forklaret min tanke til Bjørni og Simon, som jeg sad imellem, og de flækkede begge to sammen af grin, og så svor Simon, at han ville sørge for ikke at være fed til den tid. Haha. Åh, det var fornøjeligt.
Tænk, hvordan mon jeg ser ud. Lille, krøllet, tyk og klukkende? Åha.. Det er en interessant tanke.

mandag den 14. januar 2008

Ét af livets små mirakler

Åha, jeg har lige opdaget én af de yderst fortræffelige funktioner ved min nye skrivebordsstol.. Den kan "trykkes" op og ned på en pedal. Det er seriøst sjovt. Føj, hvor er det sjovt. Haha :D

Æh

Ih. Hvor er det irriterende, at Valentins dag ligger i vinterferien. Arg. Det ødelagde seriøst bare min plan.

Månedsdag igen

Christoffer er min for fjerde måned i træk. Jeg holder så meget af dig, min egen <3

Ej men altså...

Fiskefars duer simpelthen ikke til frikadeller, efter at det har været i fryseren. Der gik totalt paranoia på panden i køkkenet her til aften. Og kartoflerne ville bare ikke moses, og Noah smed min lykkering, der lå på bordet, ned på gulvet, hvorefter mor trådte på den. Super lykke siger jeg bare...
Æh..
...Men de smagte nu altså meget fint alligevel de fiskefrikadeller - og ringen kan smeltes sammen og gøres rund igen.. Så værre er det vel ikke.

søndag den 13. januar 2008

Gille

Du er sukkerknalden i min te
Chokoladen på mit brød
Musikken i mine ører
Feen i mine drømme
Du er dejlig, skatten - det er du.
.
Husk, at ingen uærlig mand har fortjent dig i sit liv.
Gå efter dit hjerte, dit billede - ikke rammen omkring det.
Gå ikke efter rammen, der siger, at det er godt for dig bare at være sammen med én.
Det skal du slet, slet ikke bekymre dig om, smukke. Du kan få hvemsomhelt, du vil have.
Find en fyr, der passer ind i dit billede - I skal jo også se søde ud sammen ;)
.
Du er fantastisk, Gillan, det er du virkelig. Held og lykke med det hele.

Mmm

Jeg springer ud.. ...Jeg er til det dér figen/mandel-rugbrød..

Christoffer er dum

DU MÅ FANDME IKKE BARE FORSVINDE PÅ DEN MÅDE, SÅ JEG BLIVER HELT BEKYMRET!!! ARG, ARG, ARG!

Den kolde måned

Mine fødder rammer den nylagte sne
Jeg ænser den, jeg trives - måske
Jeg lægger mig ned
.
Jeg er en engel i den nylagte sne
Det bør jeg mindst selv kunne se

Sneen fyger afsted

torsdag den 10. januar 2008

Bjørni is back

Efter idræt i dag stod jeg ude foran skolen med alt mit overtøj i favnen, frøs og talte med Simon og Johan.. Pludselig blev et par hænder placeret foran mine øjne, og jeg skreg "nej nej, du ødelægger min make-up!". Hænderne blev taget væk, og jeg vendte mig om.. Og dér stod BJØRNI :D
Har ikke set ham, siden jeg tog til Köln, og han kom først hjem fra Afrika i forgårs. Jeg smed alt mit overtøj ned på den våde asfalt og sprang op i favnen på ham. Ih, jeg har savnet Bjørni. Fuck, jeg har savnet ham.
...Og han så med det samme (i modsætning til alle andre, der ikke har opdaget det endnu), at jeg havde klippet mine festivalarmbånd af armen. Suk. Dét er en sand ven.
Welcome back, Oso :D

tirsdag den 8. januar 2008

Jeg er dygtig

Åha.. Så så man lige mig reinstallere min bærbare pc helt selv! (altså plus en vejledning, men stadigvæk!!) :D
..Nu ved jeg ikke, om det går godt. Men faktum er, at jeg gør det. Helt selv. Uuuuh!

mandag den 7. januar 2008

Afhængighed

Ej hvor jeg savner Christoffer.. Fuck, det er tarveligt. Det er et døgn siden, jeg så ham sidst.. Ih!
Det er jo nok en slags sygelig afhængighed..

Frederikke er sød

Åha. Så skriver hun på sms: "...Haha. Det er lige før denne nytårsaften slår alle nytårsaftener i at gå galt. Har en nytårsforbandelse over mig.. Næste år sætter jeg mig på et bjerg med en flaske champagne og en grim hat. Kan du huske, jeg skulle fortælle klassen om min nytårsaften, hvor jeg stod på McD med min veninde, da den blev tolv, fordi vi ikke kunne komme ud.. Så slemt var det ikke denne gang - men tæt på..".

Første skoledag efter ferien

Vi har fået 4 nye i klassen i dag.. Johan, Simon, Julia og Jacob. De er sgu dejlige :)
Yousra, Frederik, Sif og Eva er gået ud. Det er super ærgeligt, men nu starter vi så på et nyt kapitel - hvilket jo også på sin vis er godt.
Jeg har haft min første psykologitime i dag. Det er super fedt. Og det er mere end optimalt, at jeg har lånt Christoffers psykologigrundbog, for der står bare ALT, jeg har om. Høhø.
Så sidder jeg dér med bogen under bordet, læser, mental-noterer for derefter at række hånden op, fyre det hele af og få super credit. Og så så man lige mig slå op i ordliste og række hånden op som den eneste, når Birgitte kommer med et mærkeligt ord, vi skal forklare...
Alle ville være min ven i psykologi i dag. Jeg havde slik og gudebog. Åha. Jeg kan godt lide at gå i skole ;)
Haha.

Ferie

Skoleferie er for mig som et dårligt forhold..
Den kommer, skaber glæde og får én til at svimle.. Den omslynger én, og man kan ikke tænke på andet end den. Man føler sig helt frisk, ny og forbedret indeni, man føler sig hel, og man ønsker, at den skal være i ens liv resten af ens levedage..
...Og pludselig efter kort tid.. når man er allermest vild.. da får den nok og skrider.
Og så står man dér alene tilbage. Fortabt, ulykkelig, efterladt.. Og skal få hverdagen til at fungere igen uden den.. Det er meget, meget hårdt. Men man må jo komme over det..
.
Heldigvis kommer der en ny.. Det ved jeg jo. Suk.

God kost

Jeg er sådan én, der går ind for, at det helt sikkert er bedst for kroppen at spise lige dét, den ønsker og hungrer efter..
...Derfor tager jeg nu mine chokoladeskildpadder frem :D

tirsdag den 1. januar 2008

2008

Ej.. Så så man lige, at vi var kommet ind i et nyt år.. Vildt.