søndag den 11. maj 2008
Solstik
I går lå jeg og solede i Christoffers have i 3 timer (ml. 12 og 15 uden solcreme) og havde det dejligt. Så gik vi i bad, og så tog jeg hjem til Mor, for Mormor og Morfar kom til spisning i gården. Da jeg skulle bære køkkenting ned ad trappen fra lejligheden, var det lige som om, at mit højre ben eksede under mig, og det føltes lidt lige som, når man går sukkerkold. Jeg var virkelig bange for at besvime. Sagde det til Mor. Vi satte os ned for at spise. Pludselig blev hele mit højre ben helt stift og snurrede over det hele - lidt lige som hvis det sover. Det var vildt ubehageligt, og jeg begyndte at græde, mens Mor og Mormor prøvede at hjælpe mig med at få det til at gå væk. Da det næsten var gået væk, og jeg satte mig igen, begyndte al snurren at flytte sig op langs højre side af ryggen og op i min højre arm og helt ud i fingrene, så jeg ingenting kunne foretage mig. Det var ustyrligt ubehageligt, og jeg kunne slet ikke få gang i hånden igen. Arg. Til sidst gik det helt galt, og min højre kæbe krampedes, så jeg næsten ikke kunne tale, mens min hjerne bare fuckede helt up, så jeg ikke kunne udtale ord rigtigt eller sige det, jeg ville sige. Det var ekstremt uhyggeligt, og jeg græd helt vildt voldsomt, mens Mor råbte til mig, at jeg skulle forklare, hvad der var galt - hvilket jeg jo ikke kunne. Vi gik en tur rundt i gården, mens jeg svingede med arme, ben, fingre, fødder, hovedet og det hele - det var SÅ pinligt, når alle kiggede. Til sidst ringede Mor til vagtlægen. Jeg havde fået solstik og ikke nok at drikke. Efter at have prøvet at falde til ro, lagde jeg mig op i min seng med dundrende hovedpine (føltes som om, jeg faldt 5 m. ned med hovedet i min seng) og ringede til Christoffer. Derefter faldt jeg i søvn. Har stadig, 12 timer senere, hovedpine - og jeg er så ked af, at jeg ikke kom med til Esbens fødselsdagsfest. Nu havde jeg glædet mig sådan :( <3
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Stakkels stakkels dig!!!
Kram! Jeg klarede mig!! men det var rigtig ærgeligt!!
åårh, stakkels. det lyder super væmmeligt. og hvor ærgeligt at du måtte aflyse :/
Send en kommentar