fredag den 11. april 2008

(Fantastiske) mandag

Føj, hvor var jeg træt i mandags. Var helt væk. Folk troede, jeg var fuld. Puha.
Skulle på arbejde - super motiverende. Kunne slet ikke gå, nærmest. Var så hamrende træt, ikke så heldigt, når Martin (chef) var der. Skulle afkalke kaffemaskinen, og hældte derfor 1 deciliter afkalker og 1 liter vand i maskinen - som man skal - og satte i gang. Begyndte at skære citroner. Så til maskinen og forstod ikke, at der var skum i - så meget skum, at det flød over kanten. Det var sindssygt. Måtte tømme kaffefilterholderen flere gange. Martin spurgte, hvad det var, jeg havde gang i. Forklarede, hvad jeg havde gjort. "Det der er ikke afkalker! Det er sæbe!", sagde Martin, "nu har du måske ødelagt maskinen?". "Neeej. Øh. selvfølgelig har jeg da ikke det! det kan heller ikke passe, at det er sæbe, jeg tog jo den flaske, der lå øverst i kassen?", svarede jeg. Tog flaske op og studerede den. Det var opvaskesæbe til håndopvask. Kaos. 1 deciliter. Skide godt, Ellie. Du gjorde det igen. Smadrede 3 glas bagefter - alt imens jeg hørte Thomas Buttenschøns "Fantastiske mandag".
Ja, der er jo nogen, der kan ;)

Ingen kommentarer: