Jeg savner Søren

Jeg savner Søren. Det gør jeg sgu. Ikke på dén måde. Slet, slet ikke. Jeg savner ham bare. Må lige ud med det. Uden rettelser overhovedet. Har det lidt som om, jeg bare brændte ham af. Eller. Vi kom sammen, vi sagde farvel og sås aldrig igen.. og så sidder han dér i Rask Mølle og savner mig, mens jeg holder af Christoffer. Bare sådan fra den ene dag til den anden røg han ud af min kærlighedsverden. Det tvang jeg frem. Hans kærlighed til mig blev erstattet af en andens. Det var rigtig, rigtig tarveligt af mig at lukke ham ude på den måde. Jeg tror bare ikke, jeg har kunnet tollerere at kunne lide to og har måttet vælge. Det har jeg gjort, og jeg fortryder det ikke. Men jeg har det dårligt og føler mig ond og tarvelig. Jeg savner Søren.