Det her digt er et af mine absolutte yndlings:
.
Der er to mænd i verden
Der bestandig krydser min vej
Den ene er ham, jeg elsker
Den anden elsker mig.
.
Den ene er i en natlig drøm
Der bor i mit mørke sind
Den anden står ved mit hjertes dør
Jeg lukker ham aldrig ind.
.
Den ene gav mig vårligt pust
Af lykke, der snart fór hen
Den anden gav mig sit hele liv
Fik aldrig en time igen.
.
Den ene bruser i blodets sang
Hvor elskov er ren og fri
Den anden er ét med den triste dag
Som drømmene drukner i.
.
Hver en kvinde står mellem disse to
Forelsket, elsket og ren
En gang hvert hundredne år kan det ske
De smelter sammen til en.
.
- Tove Ditlevsen
8 kommentarer:
jeg har gåsehud. jeg elsker simpelthen dét digt. det er så sandt og smukt. kloge tove!
Det umulige og smertelige i De evige tre gør det ja.... Sandt og smukt, men også uendelig trist.
Det umulige aspekt gør at ingen af parterne er 100 % ideelle.... Åh hvilket dilemma - sanseligheden eller trygheden....
Jeg smeltede sammen med min skønne mand for 9 år siden :)
AD!
tænk på den trekant de har
HAHAHAHAHA! hvor i vilde :D
digtet beskriver mit liv fuldstændigt ;-(
det ene er en natlig drøm,(fantasi forestilling)
Den anden er et med den triste dag(virkelig)
og kun en gang hvert hundrede år kan det ske De smelter sammen til en.
Altså et pigens drømmefyr rent faktisk er virkelig.
Det er mit bud på de to mænd
Send en kommentar