søndag den 28. oktober 2007

Ramasjangsen

Var på vandpibecafé med Andrea i går i 3 timer eller sådan noget. Længe i hvert fald. Men det var super skønt, for jeg har ikke set hende i 1000 år. Vi fik brugt 100 kr. på the.. Drak lidt over 10 kopper mynte- og ingefærthe, og så sagde vi farvel ved 12-tiden. Skulle op i morges kl. halv otte, fordi jeg skulle til jobsamtale i Odense med Ramasjangsen, som er et fantastisk lille serveringsteater med skønne roller besat af dejlige mennesker.
Det var ekstremt hyggeligt! Vi var hjemme hos Jeppe fra gruppens farmor og farfar, og farmoren gik helt amok i køkkenet. Hun havde brugt hele natten på at lave sandwiches, så vi fik et bjerg af toast - det var det rene Rasmus Klump (i sandwich-udgave).. 10 min efter spurgte hun, om vi var sultne - for hun havde altså lige bagt en drømmekage.. Og så sku vi ha' drømmekage.. Og så sku vi ha' is.. Og så sku vi ha frugt. Og sodavand. Og kaffe. Og the.
Til sidst var jeg fuldstændig smadret. Det var lidt svært at virke frisk og energisk, når jeg havde sovet 6 timer, lavet matematik i 1½ time i toget og spist så meget.
...Men samtalen gik fint!
Jeg håber virkelig, jeg får dét job - det ku' være fantastisk!

Ingen kommentarer: