"....Kan du huske, da du sagde, at mine øjne var et landskab? Du sagde, mine øjne var et landskab som du ville gå dig en tur i. - Bjerge, dale og byer, hemmelige stier og vulkanske søer...
- Mit landskab er uendeligt, meget mere end du tror, helt fladt: nyligt afbrændte marker og nu og da et væltet grantræ..."
Jeg elsker, elsker, elsker Lone Hørslevs digte!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar